Årets første KLUBBEN LIVE i aftens blev en stor succes – Infernal og toppen af poppen væltede det propfyldte telt på havnen i Middelfart. Der var dækket op til fest i teltet på havnen i Middelfart, da KLUBBEN i aftes startede sin måned lange turne rundt på Fyn med cremen af dansk pop under titlen KLUBBEN LIVE. Formålet med at turneen er at få synlighed og eksponering af radiostationen. - Vi vil gerne møde vores lyttere – og dem, der ikke er vores lyttere endnu. Jeg håber, vi har fået fat i nogle, der tænder for Klubben i morgen tidlig, siger Radiochef Kent Kordt til Fynske.dk og fortsætter: - Det er gået helt fantastisk. Vi har haft glade publikummer til en super aften. Programmet er en blanding ef etablerede, men i høj grad også nye eller nyere navne. - Vi var de første, der præsenterede L.I.G.A live. Jeg stod lige og snakkede med dem, og de synes det var fedt, at der den gang var nogen, der gav dem muligheden for at stå på en rigtig scene, lyder det fra Kent Kordt. KLUBBEN LIVE spiller i resten af sommeren i Otterup (9. august), Assens (10. august), Odense (22. august), Svendborg (31. august).
↧
Trending Articles
More Pages to Explore .....