KATO vælter Kongens Have, Hvor KLUBBEN havde samlet flere end 16.000 mennesker i aftes. Foto : KLUBBEN´s Facebookside Der var mere end fuld hus, da KLUBBEN i aftes fortsatte LIVE turneen på Fyn. Efter store publikumssucces´er i Assens og Middelfart, nærmest eksploderede festen i Odense i aftes med flere end 16.000 gæster. Det var en KATO i storform, der i aftes væltede Kongens Have i Odense, hvor flere end 16.000 havde fundet vej til KLUBBEN LIVE. - I svigter aldrig her i Odense! Aldrig en fucking gang, lød det fra KATO, der lukkede og slukkede festen. Og det var da også en glad radiochef, der kunne se tilbage på en god aften selvom programmet måtte ændres, da en enkelt artist ikke nåede frem. Morgenværterne Nina & Søren underholdt publikum i den ufrivillige pause, og de reddede situationen i fin stil. - Jeg kører glad hjem i aften, og det tror jeg også Kato gør. Det var fedt, siger Radiochef Kent Kordt til Fyens.dk. Sidste Klubben Live denne sommer spilles på Torvet i Svendborg lørdag den 31. august. Her kan man opleve Xander, Infernal, L.I.G.A, Rasmus Walther, Björnskov, Aya, Astrid og Noah.
↧
Trending Articles
More Pages to Explore .....